Det kan være svært at vide hvilket træningstøj man bør vælge og jeg er heller ikke selv ekspert, men jeg vil dog give dig lidt råd med på vejen alligevel. Mine tre tips til dig er:

1) Vælg tøj som sidder forholdsvist løst og let. Det kan godt være du ser mere muskuløs ud med stramme trøje, men det er sgu bare ikke særlig behageligt at træne i. Der er dog en undtagelse og det er de meget stramme bukser som kaldes “tights”. Jeg har ikke selv haft mulighed for at prøve dem, men de skulle være helt fantastiske at træne ben i.

2) Lad være med at træn i tøj som du skal bruge til hverdag (på arbejde, i skolen eller andet). Det kan godt være din vaskemaskine er god, men hvis dine svedporer er bare nogenlunde velfungerende, så vil tøjet med tiden få sig en lidt sær lugt uanset hvor hårdt det bliver vasket. Derfor, køb noget godt træningstøj som du dedikere til træning og ikke andet.

3) Lad være med at træn i fritidssko (sneakers eller hvad du nu går i til daglig). For det første ser det ret dumt ud, for det andet er det ikke særlig sundt at løfte tunge vægte i dårlige sko og for det tredje begynder de meget hurtigt at lugte hvis du træner regelmæssigt i dem. Så reglen med at du skal købe noget tøj og dedikere det til træning, gælder altså også for sko. Personligt foretrækker jeg at træne i bare tæer eller i strømpesokker(optimal kontakt og stabilitet), men der findes også sko som faktisk er lavet til træning, jeg kan personligt anbefale Nike Free 5.0 modellen.

Shorts eller lange bukser?

Umiddelbart skulle man tro at alle træner i shorts, men sådan er det faktisk langt fra. Personligt foretrækker jeg faktisk at træne i lange bukser, men det afhænger dog af hvilke muskelgrupper jeg skal træne på den pågældende dag. Har jeg en hård og intensiv ben træningsdag foran mig, så vælger jeg typisk shorts, da det ganske enkelt giver en mere fri bevægelse. Er det om vinteren jeg træner kan jeg godt finde på at træne i lange trøjer på dage hvor jeg ikke skal træne overkrop. Omvendt foretrækker jeg lange bukser og t-shirt på dage hvor jeg skal træne overkrop.

I bund og grund handler det jo bare om at have det tøj på som du føler dig bedst tilpas i.

Hvordan vælger du dit træningstøj? Hvad synes du er mest behageligt?

Ingen kommentarer til “Vælg det rigtige træningstøj”

Skriv en kommentar